Danmark - fremtidens offshore centrum
Danskerne har gjort det i over ti år, englænderne er lige gået i gang, tyskerne er så småt begyndt, hollænderne vil det, og nu vil svenskerne også være med.

Regeringer verden over får øje på mulighed for at opstille store vindkraftværker på havet. Kraftværker, der målt på pris, ydelse og effektivitet er konkurrencedygtige med nye konventionelle kraftværker.

Når det internationale energiagentur for nyligt anslog, at der er behov for nye energi-investeringer i størrelsesordenen 568 milliarder dollars årligt de næste 30 år, forstår man, hvorfor pengestærke multinationale virksomheder tiltrækkes af industriens høje, tocifrede vækstrater, og hvorfor flere og flere lande også satser offensivt på at blive centre for offshore-vindkraft.

I Danmark er vi så privilegerede at være et skridt foran. Her smelter vindkraftindustri, energiselskaber og offshore-ekspertise allerede sammen i verdens førende krydsfelt for offshore vindkraft. Ni ud af ti vindmøller opstillet på havet er enten opstillet i Danmark eller er baseret på dansk teknologi.

Her er en webside som relaterer emnet og billedet. Siden kan med fordel bruges i undervisning i grundskolen, og gives her af hensyn til de mange norske lærere der har fotografien som hobby.
http://www.windpower.org/da/kids/index.htm
Knaldgodt
  • Versjoner:
  • Versjon #1
    Original
  • Lagt inn: 2007-09-15 21:40:15
    Versjon #2
Utstyr
  • -
  • -
  • Blender-
  • Nei
  • Exif Vis basisinfo - Vis all bildeinfo
Annen info
  • KategoriIndustri
  • Lastet opp
  • Visninger283
  • Nøkkelord
Linker og deling
Referere til dette bildet andre steder på foto.no: klipp og lim følgende tekst (ta med klammeparentesene): {bilde_277131} Det vil da bli automagisk laget en link til bildet fra teksten din.
Ønsker du å bruke/kjøpe dette bildet?
Kritikker (21)
Laurberg G.

Ak ja. Sådan kan det gå :-) Efter upload opdager jeg at der er tendens til artisfaktdannelser i skybillederne. Så derfor version 2. Eksponeringen foretaget i gråvejr med silende regn. mvh. lau.
Helge R.

Verdens behov for energi er ustoppelig, vi selger olje som forårsaker miljø ødelegelser, kanskje vi burde plugge igjen hullene i nordsjøen?
Bra bilde
:)Helge.
Jostein F.

Hei!
Herlig diagonal og dybdefølelse. Artig å se hvor mye propellbladene bøyer seg for vinden, eller er de formet slik? Liker hvordan vindmøllene tar opp fargetonene fra omgivelsene.

mvh: Jostein
Laurberg G.

Tak Helge Rudschinat Grønli. Måske en rigtig god ide! Men det ville nok ikke hjælpe Norge til en bedre energimæssig stilling sålænge USA administrerer de asiatitiske resourcer - for ikke at sige stjæler dem. Imidlertid forekommer det nok at olie er en så stor mangelresource at man kunne bruge den bedre end ved at svide den op som brændstof med ozonlagsforringelser som eneste følge. Jeg synes at det er symptomatisk at mine norske venner må betale det dobbelte for f.eks oksekød af hvad vi betaler og betydelig mange gange mere end end en amerikaner. Så hvad har den norske olie egentlig givet den almindelige nordmand ud over forringede levevilkår og en tiltagende forurening. ???? mvh. lau

Også en tak til Jostein Fossbakk. - Jeg ved ikke om vingerne bøjer sig for vinden (spidsernes runding ) eller det er en aerodynamisk udformning. Jeg tror det sidste. Men det er sikkert at hele vingen er elastisk og bøjer af. Ellers ville de slet og ret brække i stumper og stykker. Kan iøvrigt ikke lade være med at tænke på hvor mange vingemøller der egentlig kunne produceres med den norske olie som råstof. En måde at lade denne tjene bekæmpelsen af forureningen og nedbrydningen af ozonlaget. - Men sådan er der jo så meget. mvh. lau
Helge R.

Hei lau!
Oljen har vært til stor skade for bosettingen i Norge. Oljeindustrien har sopt til seg, elektrikkere, rørleggere, alt de trengte, fra utkant til storby. Utkanten måtte blø, mange steder er nedlagt. Økonomisk er vi verdens dyreste land, for en velstan
:)Helge
Per Einar G.

Flott dybdefølelse Lau, fine kontraster.....jeg likte dette og det føyer seg inn i serien med serien din med emnet strømforsyning til oss storforbrukere.......vi kan vel kalle oss det, vi skal ha strøm til Pc, Steamdusj, Badstu, Bobblebad you name it..ikke rart at strømmen blir dyr, eller????

Per E.

Brit M.

Jeg skal ikke legge meg bort energiproblemer, de fleste saker og ting har flere sider, jeg leste på et annet bilde at et tyvetalls ørner hadde mistet livet pga disse. En ting er sikkert, vi lever i en både vakker og stygg verden, men den er vår, enn så lenge :-)
Jeg liker bildet godt Lau, både fargene og de stilrene og enkle linjene skaper en velsignet ro, og fin dybdefølelse. De rolige og ensartede fargetonene skaper en fortettet atmosfære som er både ''ladet'' og spennende.

Brit
Helge .

For meg er dette et skremmende bilde. Her jeg lever er vi stadig i fare for massive utbygginger av vindmølleparker. Vi risikere at store deler av kysten blir endret.
En av de flotteste kyststripene i verden lever på lånt tid og vil snart det bli en bariere mellom kyst og hav. Mon tro om det vil trekke mange turister?
Laurberg G.

En stor tak til Per Ejnar, til Brit og til Helge Runne for Jeres engagerede kommentarer. I nævner alle tre vigtige aspekter ved vores energiforbrug. Per som medreflekterer os selv som de storforbrugere vi alle er, Brit som nævner de helt uantagelige omkostninger for faunaen og Helge Runne som ser billedet som det virkelig er. Skræmmende.

Her må nok anføres at det såfremt det kun var af hensyn til turisternes æstetiske oplevelse af den smukke norske kyst var problemet af mindre omfang. Den æstetiske skønhedværdi afhænger nok mest af holdninger bag de øjne der ser. Værre er det såfremt de marine, miljømæssige faktorer som er af betydning for faunaen berøres på en uhensigtsmæssig måde, som eksemåpelvis Brit berører.

At det er skræmmende forekommer således mest at være fordi der ikke noget sted er udført ordentlige konsekvensberegninger af de forskellige energiløsninger, hvorfor vi almindelige lægfolk på området kan stå tilbage med skræmmebilleder som hviler på en ting. Uvidenhed.

Nu tror jeg ganske vidst ikke at man skal forestille sig en lang ubrudt række af sådanne højteknologiske vindmøller som de herover viste. Men selv mindre klumper og rækker kan muligvis have katastrofale følger. Derfor er det også vigtig at andre former for alternative energiforsyninger som jordvarme, vandkraft og bølgeslagskraft bliver udforskede. Og det er vel sandsynligt at der kan være store forskelle mellem de alternativer som de enkelte nationer finder hensigtmæssige i deres valg.

Jeg tror at det er vigtigt at de enkelte forbrugere af energien tager stilling. Og jeg finder at det er vigtigt for os som fotografer at vise forskellige muligheder for alternativ energi med vores billeder.

Disse billeder kan selvsagt være særdeles æstetiske alene grundet deres kompositioner og øvrige æstetiske præg. Men også her afhænger det af de holdninger vi lægger ind i vore fotos. mvh. lau
Anne-Lise S.

Ser man på vindkraftverkene som rent arkitektoniske, så vil meningene være delte i forhold til at noen vil mene de er lekre i sin ergonomiske oppbygning, mens andre vil se dem som høyreiste og dominerende, kalde og uten vakre former. De avbildede her tør jeg påstå har mykere former enn mange andre jeg har sett pga. vingenes bøyning for bedre mottak av vinden som stadig fyker over det yndige land. Fotoet ditt viser derfor disse formene på en utmerket måte, og du bruker linjene som en flott diagonal der vingenes mykere form kommer godt frem mot himmelens mer truende skylag. Du får frem gode detaljer over det hele, og du fyller bildeflaten med kraftverkene. Ser man imidlertid på disse som landskapsfremmende så blir man i tvil eller nekter totalt. De er dominerende, de synes på mils avstand, de hører slett ikke hjemme som naturlige bestanddeler av et smukt landskap, men virker ødeleggende på det naturlige, vil noen si. Andre igjen synes de er vakre... Meningene er delte. Noen ser positivt på vindkraftverkene fordi de ikke tenker fugleliv eller estetikk, mens andre ser nytteverdien av dem; å utnytte en av naturens kilder til å fremskaffe rimelig energi til et folk som bruker mer og mer av den. Norge er vel sådan det land i verden som bruker mest energi, og her går diskusjonene i bølgehøyde om anskaffelse og plassering. Alle vil ha nok og ikke minst, mer energi, men de fleste vil ikke ha vindkraftverkene i sin nærhet....

Anne-Lise
Laurberg G.

Tak Anne-Lise. Her rører du vel ved det essentielle spørgsmål. Vi vil have - Men vil vil ikke betale. Tænker man det igennem burde de der har det sådan vel gå tilbage til fåreavl og bo i jordhytter med stearinlys (fårets talg) som energikilde. Ingen PC. Ingen bredbånd og fibernet. Ingen elkomfur. Ingen køler og fryser. Og først og sidst ingen bil. Atomkraftværker er ikke pæne. Elleninger og elmaster er heller ikke pæne. Bølgeslagsanlæg er vel heller ikke pæne. Kulkraftværker er bestemt meget lidt pæne. Hvad vil vi. Bliver vi snart så voksne at vi kan forstå at livet og de krav vi stiller har mange omkostninger. Vil vi give afkald på hurtigruter (hydrofilbåde og -færger) som skader den marine fauna og kysterne. Hvis vi bare vil have mere og mere er tiden hvor vi må vælge omkosstninger kommet. En realitet af krav der ikke længere lader sig opsætte. Ikke kan vente til i morgen. Sådan er det. Vælg. Vælg rigtigt eller gå til i støj og snavs. Få cancer af en for brændende sol hvor det ozonlag der skal beskytte os er nedbrudt af vore forkerte valg. Hvad vil vi?
mvh. lau
Brit M.

Når det gjelder ødeleggelse av livet i havet er det vel ingen større trussel enn oljekraft, atomkraftanlegg (Sellafield) likeledes skoger og dyreliv (Tsjernobyl).
Jeg ser ikke bort fra at atomkraftverk kan være en mulig fremtidens kilde, da i en vennligere og roligere verden. Men hva med det nye, norske grunnstoffet, beg. på T, husker ikke? Vi er jo fremdeles ved begynnelsen av å utforske alternative varmekilder, i barndommen, så å si.
Disse vindmøllene er helt annerledes vakre, fargen gjør at de også går i ett med luften og lyset, enn oljeplattformene langs kysten, spør du meg.
Spørsmålet er om politikerne tenker på estetikken når de skal anlegges, dvs, ikke ved strandlinjen, kystperlene osv. Mye av strandlinjen i Norge er allerede ødelagt av industri, i hvertfall i Trøndelag.
Man kan også spørre seg om hva vi skal gjøre med de kjøleskap, frysere, mobiltlf, ovner og ikke minst pc'er som kastes hver dag. Kunne man finne en måte å omforme disse til energi på?
Det eneste som nytter, tror jeg, er holdningsendring og ny forskning, lær av andres erfaringer, det bør produseres mindre varer, kjøpepresset (ny pc og mobil) må bli mindre, andre ting må settes i stedet for penge- og ting-begjær, som er en slags erstatning for gamle dagers ''være-sammen''-mentalitet.
Min mobil er 9 år gml og funker helt fint :-)
Vi må ta vare på hverandre. Jeg klarer meg godt uten pc og mobil, og med noen talglys tent jeg, når jeg har gode venner på besøk.
Problemet er mangesidig, nesten som DNA-tråder.

Brit
Helge R.

menneske, ditt navn er dårskap
:)Helge
Helge .

Jaja Britt, hvis du mener at vindmøller er estetiske og vakre så burde jo de områdene i landet som trenger mye strøm få noen slike. Feks holmenkollen kunne jo trenge noen for å dekke kraftbehovet til nye hoppbakken.
Der blåser det mye også...
Laurberg G.

Til Helge Runne og Brit. - Jeg tror nok at alt stadig er relativt. :-) Det som passer for den ene sted passer muligvis ikke for det andet. Om vindmøller på Holmekollen så er en god ide får man nok vurdere meget nøje. Så store anlæg so på billedet her kræver vel også sikkerhedsafstande. Og Holmekollen er jo til tider ret meget bfolket :-) .
Om afbrænding af beg er bedre end afbrænding af andre fossile brændstoffer er nok mere end tvivlsomt. Men deroimod jordvarme som akumuleres er en næsten uudtømmelig energikilde, ligesom solvarmeanlæg efterhånden i takt med stigende energipriser og resourcemangel er rentabelt. Hvad det drejer sig om er nok først og fremmest at man ikke sætter hverken mennesker eller øvrige faunas liv og velfærd på spil. At vore politikere får lavet de konsekvensberegninger der kræves, og at der bliver sat mange flere krooner af til forskning og til oplysning.
A-kraft er nok rent. Men kun indtil det ikke er det længere. Chernobil er/var et godt eksempel. mvh. lau
Brit M.

Helge Runne, ikke legg ord i munnen på meg :-)
Jeg skrev vel dette:
''Disse vindmøllene er helt annerledes vakre, fargen gjør at de også går i ett med luften og lyset, enn oljeplattformene langs kysten, spør du meg''.

Det er vel slik at de fleste av oss håper på en bedre verden for alle, de fleste har vel tanker og meninger om hva som kan gjøre verden bedre, noen tror de har viten om hva som vil gjøre verden bedre.
''Jeg er ikke ung nok til å vite alt'' -Zen

Brit:-)
Ronny A.

Hei Laurberg.
Et spennende og flott bilde av vindmøllende med god dybde:-)
Min mening angående vindmøller er at de forsøpler landskapet. Flere steder langs norskekysten, spesielt på Smøla, tar de også livet av mang ei havørn, samt andre fugler. Fornybar energi er selvfølgelig bra, men det må jobbes for å finne andre løsninger som ikke ruver slik i terrenget, f.eks. bølgekraft.
Ha en vindfull aften:-)
mvh Ronny
Eva Marie P.

Ser at her er det farlig å kommentere:O)
Vindmøllene har vel både positive og negative effekter dei også. Akkurat når det gjeder fugler som blir utrydda er vel det største ankepunktet for meg..
Ellers kan dei være både fascinerende og majestetiske og dei forurenser ikkje.
Bildet ditt har en flott komposisjon syns eg. Den diagonaleinjen gjennom bildet, dybden, enkelheten i bildet.
-epl
Thorbjørn R.

Det kan nok sies mye både for og mot vindmøller, men jeg velger å la den debatten ligge. Bildet som sådan er imidlertid meget bra. Som flere er inne på, danner møllene en flott diagonal i bildet. Jeg merker meg også de behagelige blåtonene du har fått fram, både på himmel og hav.
Tor Eirik P.

Huff... for meg er dette et skremmende bilde! Slike vindmøller er noe av det styggeste jeg ser, og jeg skjønner ikke at noen kan engang vurdere å plassere disse monstrene i vår flotte natur! Men det estetiske er ikke det verste... hvert år er det en mengde fugl som ender sine dager i ''klørne'' på disse vindmøllene! På smøla gikk det 10 havørn på like mange måneder! Er dette en pris vi er villige å betale? Og for ikke å snakke om nettverket av veier som må utbygges i en slik vindmøllepark!
Men for all del, kan vi finne en løsning på disse problemene, feks å bygge vindmøllene offshore der det er mye midre fugl som kan bli drept og vi slipper veier osv er jeg selvsagt positiv!
Forøvrig var det et fint bilde, selv om jeg ikke likte selve motivet så godt! ;)

Mvh Tor Eirik
Laurberg G.

Hej alle herover.

En stor tak til Ronny. At de gør et landskab grimmere og ødelægger dets naturlig udseende er vel i nok et spørgsmål om holdning hos den der ser samt om en skånsom og hensyntagende landskabsarkitektur. Hva der gælder det ene sted behøver strengt taget ikke at være gældende et andet. At anlægget på Smøla er en biologisk fejlplacering kan vi let blive enige om. Og arten af vore anstrengelser for vedblivende at fremstille kraft nok til et stadigt stigende forbrug må nok bestemmes af de geografiske forhold der hersker på de enkelte steder. Om den enorme kraftproduktion kan erstattes af bølgekraft kan jeg ikke skønne. Men hvad der står fast er at vi alle bruger og stadig forbruger mere og mere. Vi må også indse at vi ikke vedvarende kan klare den med afbrænding af fossile materialer, da disse dels er en mangelresours og dels sviner vores jord og atmossfære til i en sådan grad at vi ikke kan afvende katastrofen såfremt dette forsætter. Drivhuseffekten er et factum. Og det kan ikke hjælpe at vi bare stiller os med hænderne på ryggen og siger: Det vil vi ike være med til. Den tid er gået. Det skulle vi have sagt for længe siden. mvh. lau

Tak til dig Thor Eirik. Som du ser af ovenstående svar til Ronny er tingene desværre ikke så ligetil. Du mener at off-shore anlæg af vindmølleparker er smukkere end landbaserede. Det tror jeg bestemt at kunne give dig ret i. Faktisk finder jeg f.eks. afbildede anlæg herover meget smukt skulpturelt set. Men jeg kan jo ikke vurdere herudfra hvordan det samme anlæg ville se ud og påvirke en norsk skærgårdkyst. Ej Heller ved jeg hvor mange fugle som det koster livet. Der foreligger desværre meget få samlede opgørelser over tabene. Her er næsten kun de 10 ørne på Smøla omtalt. Og uden at ville bagatellisere det kan man påvise at det kun er promille og at ørnebestanden i Norge faktisk har været i en voldsom stigning. Hvad der herudover er gået tabt af andre arter på Smøla og andre steder foreligger ikke ordenlig klarlagt. Jeg ved at der har været problemer af tilsvarende art med den hvidhovede ørn i USA.

Her skal forskning til. Ikke kun energiforskning foretaget af de store og kapistalstærke selskaber, men biologisk forskning og konsekvensberegninger som kan udgøre et troværdig grundlag for de politiske bestemmelse som vi ikke slipper for at måtte foretage.

I dag er vores situation at vi kan vælge menneskehedens uddøen ved at fortsætte den hidtidige tilsvining med fosssile brændstoffer. Eller vi kan korsigtet vælge A-kraften som ku er en invitation til fremtidige reaktorulykker og nedbrud med helt uoverskuelige konsekvenser til følge.

Vil vi ikke vælge nogle af disse må vi satse et øje på de alternative kilder. Dette om vi kan lide det eller ej. Måske er satsningen vi kommer til at foretage os forkert. Men når granater falder - og man kan løbe to veje er der dog 50 pct. shance for at løbe i den rigtige retning .

mvh. lau
Du må være logget inn for å kunne kommentere bildene på foto.no.
Tastatursnarveier: forrige Goversikt neste
Åpne uskalert versjon i eget vindu